Juletræer

I alle størrelser

Fæld selv

Hos Lindegården kan du få den ultimative juleoplevelse for hele familien. Vi har nemlig gjort det muligt for jer at finde og fælde jeres helt eget juletræ. Jagten på det perfekte rødgran juletræ er både en sjov og anderledes måde at være sammen på. Her går I på eventyr i vores store plantage, som byder på både rødgran juletræ og juletræer i normannsgran i store og små størrelser.

Nordmannsgran

Nordmannsgranen har bløde nåle og holder sig længe – især hvis træet står i en juletræsfod med vand. Oversiden af nålene er mørkegrøn og skinnende blank, og undersiden har to hvidblå striber. Barken på stammen er helt glat og grå. Nåle og grene er fyldige og giver træet et frodigt udseende. Nordmannsgranen er det foretrukne juletræ mange steder i Europa på grund af udseendet og den gode holdbarhed. Denne hører slægten ædelgran

Rødgran

Rødgran har korte nåle på ca. 1-2 centimeter. De er grønne og stikker med deres spidse ender. Nålene falder lettere af end på nobilis og nordmannsgran. Barken er rødbrun på de unge træer og på grenene, og stammen har små skæl. I de nordiske lande regnes rødgranen for det oprindelige juletræ. Men centralvarmens indtog gjorde luften indenfor varmere og mere tør. Rødgranen tørrer derfor hurtigere ud end i gamle dage og kan tabe mange nåle.